Nyheder


Tilbage til nyheder

Nordjylland har de første grupper klar til 2009



NORDJYLLAND: 
Som nogle af de første, har de tre nordjyske hærhjemmeværns-distrikter grupper klar til landskonkurrencen i 2009 i Sønderjylland.

Grupperne var alle deltagere i Nordjysk Gruppetræf 2008, som i slutningen af september blev afviklet på Læsø.
De to af distrikterne har kun en gruppe klar, mens Himmerland-Thy har begge grupper klar - en motoriseret infanterigruppe-gruppe og en bevogtningsgruppe – den sidste gruppe blev udtaget i forbindelse med distriktets årlige skydedage ”Borisskydning” i slutningen af oktober.

I alt deltog 11. grupper fordelt med seks fra Aalborg, fire fra Vendsyssel og en fra Himmerland-Thy – samt to grupper fra det norske venskabsdistrikt i Kristiansand i Nordjysk Gruppetræf.
Det var første gang, at træffet blev afviklet, og forud var gået næsten ni måneders planlægning.

Udgangspunktet var at skabe et stævne, hvor de militære færdigheder var i højsæde, og samtidig ledsaget af et ønske om at gøre konkurrencen til en uforglemmelig og god social oplevelse for alle deltagere.

Sideløbende med selve konkurrencen, var der arrangerer en efteruddannelse for kompagnicheferne, og aktiviteterne omfattede blandt andet begreber som værdiskabende ledelse og erfaringsudveksling.

Klart til de næste
Uddannelsesofficer og tovholder på træffet Henrik Lund Andersen, distrikt Vendsyssel, fortæller, at erfaringerne fra stævnet har været så gode, at arbejdsgruppen på et evalueringsmøde i slutningen af oktober har valgt at nedfælde hele forløbet samt erfaringerne fra selve afviklingen på Læsø på print, så der er noget konkret at gå ud fra for de uddannelsesofficerer i region Nord, som skal planlægge Nordjysk Gruppetræf 2010.

I materialet vil de kommende planlæggere blandt andet kunne læse, at især logostikken er særdeles vigtig og samtidig meget vanskelig, når 25 køretøjer, materiel og 250 hjemmeværnssoldater samt hjælpere skal transporteres med en offentlig færge til og fra en ø.
Arbejdsgruppen havde i planlægningen også valgt at tilgodese ”hjemmefronten”, ved at give deltagerne i stævnet mulighed for at invitere familien med til Læsø-weekenden.

- Dels for at familien kunne få et indblik i, hvad hjemmeværnet egentlig handler om, dels for at skabe forståelse for, at ægtefællen eller kæresten bruger så meget tid på den aktivitet, oplyser informationschef Lisbeth Frost Jensen.

Et halvt hundrede børn og voksne sagde ja tak til tilbuddet, og de blev ”opvartet” af en gruppe, som havde tilrettelagt forskellige aktiviteter, blandt andet et aftenbesøg på øens berømte saltsyderi. 



Tilbage til nyheder
Nyheden

Nordjylland har de første grupper klar til 2009

er skrevet den 28/10/2008

Nyhedsbrev


Tilmeld dig vore nyhedsbrev og få nyhederne direkte i din mailbox

Tilmeld / Afmeld

Kontakt


Pressekontakt
Informationschef Preben Petersen
tlf. 66 12 12 48
Stævnekontakt
Kaptajn Bendt Bossen