Nyheder


Tilbage til nyheder

Hjemmeværnssoldater klar til landskonkurrence


Af informationschef Preben Petersen, Totalforsvarsregion Syd 
 
De første af de 3-400 hjemmeværnssoldater fra hele landet og alle fire hjemmeværnsgrene, der i løbet af Kristi Himmelfartsferien skal dyste om, hvem i hele Hjemmeværnet, der er bedst i discipliner som funktionsskydning, kamp fra stilling, mørkeskydning, natorienteringsmarch og opgavemarch, er så småt ved at ankomme til konkurrencens hovedkvarter på Flyvestation Skrydstrup.
 
Men den som udgangspunkt gennemfører Totalforsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland og regionens fem hærhjemmeværnsdistrikter med i alt 500 instruktører, kontrollanter, hjælpere og sikkerhedsfolk m.m. Hjemmeværnets landsdækkende gruppekonkurrence 2009, HG09.
 
Samtidig finder de ud af, hvem i de mange grupper, der er landets bedste dysekanonhold, bedste granatkasterskytte og bedste maskingeværhold, hvem der er bedst til førstehjælp og meget, meget mere.
 
Konkurrencerne gennemføres på skydebanerne på Halk og i Ålbæk, Beredskabsstyrelsen Sydjyllands og Haderslev Kasernes øvelsespladser, Søgårdlejren og udvalgt civilt terræn, blandt andet på og omkring havnen i Aabenraa.
 
Efter paraden torsdag morgen går det slag i slag – dag og nat – frem til afslutningen lørdag aften.
 
Konkurrencedeltagerne er for de flestes vedkommende udvalgt ved lokale udtagelsesprøver og har ligesom de mange, der står for at gennemføre konkurrencen, for manges vedkommende brugt i hundredvis af timer på forberedelser gennem det seneste års tid.
 
Konkurrencedisciplinerne afspejler såvel Hjemmeværnets skarpe militære opgaver som de mere civilprægede opgaver, som Hjemmeværnet løser til gavn for samfundet.
 
Interesserede har mulighed for at komme tæt på konkurrencerne og konkurrencedeltagerne i og omkring Aabenraa Havn fredag og lørdag.
 
Der er flere oplysninger om konkurrencen på www.hg09.dk, der opdateres løbende i konkurrenceperioden med billeder til download m.v.
 
Pressen kan endvidere kontakte informationschef Preben Petersen på email eller tlf. 40 37 23 22.


Tilbage til nyheder
Nyheden

Hjemmeværnssoldater klar til landskonkurrence

er skrevet den 20/05/2009

Nyhedsbrev


Tilmeld dig vore nyhedsbrev og få nyhederne direkte i din mailbox

Tilmeld / Afmeld

Kontakt


Pressekontakt
Informationschef Preben Petersen
tlf. 66 12 12 48
Stævnekontakt
Kaptajn Bendt Bossen