Nyheder


Tilbage til nyheder

Kære deltagere i HG09


HG starter faktisk allerede søndag den 17. maj ved 22-tiden, hvor de to svenske hold ankommer til Søgårdlejren. Mandag og tirsdag bruges til omskoling til GV M/95 og til en sightseeing i det sønderjyske, inden de to svenske grupper flyttes til Flyvestation Skrydstrup i løbet af onsdag den 20. maj.
 
Det er ikke første gang, at svenske soldater besøger Søgård. I 1643 blev det daværende Søgård ”besøgt” i kraftig grad af en general Torstensson. Generalen og hans svende anvendte deres artilleri til at skyde den daværende borg i grus og afsluttede besøget med at brænde Søgård ned til grunden. Vi håber ikke, at det går så galt denne gang, selvom vi godt ved, at vores svenske kolleger er ”tændte”, som I kan se andetsteds på hjemmesiden.
 
Vi ønsker alle deltagere og hjælpere en rigtig god rejse til HG 09 i næste uge. Husk alle jeres stumper - men kun dem, der er tilladte.
 
Vi glæder os til at se jer og være sammen med jer.
 
På vegne af team HG09
 
Mogens Nyholm
Stævnechef    


Tilbage til nyheder
Nyheden

Kære deltagere i HG09

er skrevet den 15/05/2009

Nyhedsbrev


Tilmeld dig vore nyhedsbrev og få nyhederne direkte i din mailbox

Tilmeld / Afmeld

Kontakt


Pressekontakt
Informationschef Preben Petersen
tlf. 66 12 12 48
Stævnekontakt
Kaptajn Bendt Bossen